Toiletspande kan nogle gange lugte pænt grimt. Når du åbner for skraldespanden på toilettet, så spreder der sig en vammel stank. En ubestemmelig lugt der ikke er værd at definere nærmere.

Men hvad kan du gøre ved lugten fra skraldespanden? Der er selvfølgelig flere ting du kan gøre, lad os starte med de nemmeste.

Tøm toiletspanden hver dag

Hvis toiletspanden hurtigt kommer til at lugte, så tøm den oftere. Også selvom den ikke er helt fyldt. Den skal som minimum tømmes en gang om dagen.

Bær affaldet ud med det samme. Især hvis der er mange der bruger toilettet.

Små børn der bruger ble, kan også hurtigt fylde en toiletspand med spændende lugte. Så hvis der kommer børn på toilettet, så er hygiejnen ekstra vigtig. Investér for eksempel i en væghængt toiletspand der er let at tømme, hos Clean Management.

Gør beholderen ren

Det er ikke nok at tømme toiletspanden og skifte posen. Du bør gøre det til en vane at rengøre affaldsspanden eller -stativet efter hver tømning. Ellers kan der sidde gammelt affald på kanterne som lugter.

Der kan også samle sig bakterier på kanter og låg som kan være smittespredere. Husk at gøre rent omkring skraldespanden. Både på gulvet og på væggen.

Du kan spule spanden eller bruge en svamp til at gnubbe skidt og lugt væk. Nogle gange kan det være nødvendigt med rengøringsmidler.

Forebyg ulækker toiletspand

Når spanden er helt ren, så sørg for at den ikke kommer til at lugte igen. Brug evt. lidt tvekulsurt natron i bunden af spanden der absorbere lugten.

Du kan også bruge kattegrus. Det suger samtidigt fugten fra spanden.

Lav gerne duftkugler til spanden. Du kan lave dem af vat med nogle dråber duftende olie. Læg derefter kuglerne ned i bunden af spanden.


About The Author