Det kan godt være, at du kun mister materialistiske ting under et indbrud, og du har en forsikring, der dækker tabet, men for mange er det efterfølgende ubehageligt både at være hjemme og tage væk hjemmefra – fordi hvis det er sket en gang, hvorfor kan det så ikke ske igen?

Nogle føler sig sågar nødsaget til at flytte, og derfor er det afgørende, at man tænker præventivt, så man ikke både skal lide økonomisk og mentalt efter et indbrud.

Brug en ordentlig lås

Dygtige tyve kan godt manøvrere sig ind gennem døre, selvom der er aflåst. Det er det, de foretrækker, fordi et ødelagt vindue vækker for meget opsigt. En god og solid lås kan eksempelvis være en Ruko 1200 lås, som er nem at installere i hjemmet.

Sørg for at udskifte alle hjemmets låse, når du udskifter én.

Sikr dine vinduer

Hvis døren ikke kan lirkes op, forsøger de med vinduet. Med ekstra sikringer på vinduet vil de være nødsaget til at smadre ruden, og det ønsker tyven ikke. Tyven vil gerne være så lydløs som muligt og vække mindst muligt opsigt.

Dette er særligt vigtigt ved kældervinduer og vinduer ud til baghaven, da tyven altid vil forsøge at gøre det i ly fra naboer og forbipasserende.

Klip hækken og undgå visuelle spærringer

Tyve arbejder helst i ro og fred, og selvom du foretrækker et privatliv med høje hække og afskærmninger, så er det akkurat også under disse forhold, at tyven slår til. Hvis du ikke har udsyn til naboen, har de heller ikke udsyn til dig – og det ved tyven godt.

Det er trods alt bedre for privatlivets fred at snakke med naboen end at være udsat for tyveri.

About The Author

Related Posts