Syv millioner liter vand, 500 forskellige dyrearter, 53 akvarier og mere end 600.000 gæster hvert eneste år. Den Blå Planet, Danmarks Akvarium er en af landets mest populære seværdigheder, og det er ikke uden grund. Den Blå Planet er Nordeuropas største akvarium, og bygger på erfaringer, der strækker sig så langt tilbage som 1934.

Det kan virke som ren sjov og ballade, når man træder indenfor i de storslåede omgivelser. Men faktisk eksisterer Danmarks og Nordeuropas største akvarium først og fremmest af en helt anden årsag. På den blå Planet brænder de nemlig for videnskab, og ikke mindst det vigtige arbejde med at formidle videnskaben, så alle kan være med.

 

Videnskab og naturbevarelse går hånd i hånd

Ved hjælp af donationer fra offentlige og private fonde har Den Blå Planet hele tiden en række forskningsprojekter sat i søen, og det store arbejde med naturbevarelse strækker sig fra Grønland til tropernes smukke koralrev.

De mange tusinde dyr fra alle dele af verden er hentet til Den Blå Planet med henblik på at skabe ny viden, der kan give både børn og voksne oplevelser, der sætter sig i hjernebarken, og sparker til interessen for vandets forunderlige om mystiske liv.

Den store passion for videnskab og formidling gør, at Den Blå Planets skoletjeneste tilbyder undervisningsforløb for alle, lige fra børnehaver og grundskolens yngste klassetrin til gymnasier, videregående uddannelsesinstitutioner og lærerkurser.

  

Oplevelser for alle

På Den Blå Planet er der noget for enhver smag, for stor og lille og for virksomheder såvel som private. Akvariet har åbent alle årets dage, også helligdage, så der er rig mulighed for et par timer på egen hånd med oplevelser under havets overflade. Men faktisk byder Den Blå Planet også på et væld af andre muligheder.

Hvis man ønsker at gøre noget særligt ud af næste børnefødselsdag, og give de små gæster en oplevelse for livet, er der også rig mulighed for det. Børnene kommer i nærkontakt med en række forskellige dyr – både med og uden finner, og efterfølgende er der frit slag i Den Blå Planets mange akvarier.

 

Action efter fyraften

Tænker du nu, at videnskab og børnefødselsdag såmænd er meget godt, men ikke noget der får pulsen op i det røde felt, er det nu det bliver interessant. Certificerede dykkere kan en gang om måneden deltage i fyraftensdyk på små hold, og komme helt tæt på både hajer, rokker, barser og muræner.

Kort sagt; der er en hel verden af oplevelser på Den Blå Planet, der blot venter på dit besøg. Find priser og åbningstider for Den Blå Planet her.

About The Author

Related Posts