Det er måske nok Lego er er løbet med den internationale succes, men intet andet legetøj, har som Kay Bojesens elskelige træfigurer, formået at fortrylle igennem generationer.

Kay Bojesen

Vi skal helt tilbage til 1886, for at starte fortællingen om Kay Bojesen. Her kommer han til verden, som søn af forlagsdirektør Ernst Bojesen og Fru Valborg Rønsholdt, der er kunstner. Kreativiteten flyder i familien, og bliver et gennemgående element, både i hans barndom, men også i hans senere virke. Kay Bojesen bliver i første omgang udlært som sølvsmed, hos ingen ringere end Georg Jensen. Efter yderligere studieophold på fagskolen for ædle metaller i Tyskland, rejser han til Paris, hvor han arbejder en årrække som sølvsmed.

Vel tilbage i Danmark gifter, han sig i en alder af 33 år med Erna Pethrine Drøgemøller. Snart derefter føder Fru Erna sønnen Otto, og det er på mange måder en skelsættende begivenhed i den kommende legetøjsmagers liv.

Legetøj frem for sølvtøj

I 1922 udskriver Foreningen Dansk Arbejde, en konkurrence om legetøj i København. Kay Bojesen deltager med 4 stykker legetøj og bliver præmieret. Han har senere forklaret omkring hans deltagelse, at det skyldes sønnen Ottos evne til at slide alt sit legetøj op. ”Han er en kraftig og håndfast lille fyr” og således startede en lang karriere, der helt sikkert vil blive husket mere for legetøj end for sølvtøj.

Kay Bojesen gav sig selv en række retningslinjer for designprocessen: Som følge af Ottos hårdhændede behandling, skulle legetøjet designes så det kunne leges med uden at gå i stykker. Det skulle være blødt og rundt og føles dejligt i hånden. Samtidig skulle linjerne smile, så det altid indbød til leg. Tankerne bag er måske nok målrettet barnet, men det er samtidig den røde tråd, der gør træfigurerne så genkendelige i dag.

De gamle kendinge

I 1932 åbner Kay Bojesen og Frue en butik i Bredgade, tæt på Amalienborg i København. Butik og værksted bugner af idéer, prototyper og færdige produkter. Den bliver arnestedet for den lange række af Kay Bojesen træfigurer vi kender i dag, samt utallige flere, som ikke (endnu) er kommet i produktion. Igennem de kommende 26 år føjes der jævnligt nye designklassikere til listen:

Hesten blev designet i 1930. Et solidt stykke legetøj, men samtidig et æstetisk smukt designobjekt.

Gravhunden er fra 1934. Den blev navngivet ”Pind” og blev oprindeligt lanceret i 2 størrelser. Bojesen havde en forkærlighed for hunde, og Gravhunden er blot den første af mange fra designerens hånd.

Zebraen dukkede op i 1935. Den adskilte sig fra Hesten ved at være håndmalet. Den er det første af de mere eksotiske dyr han lavede.

Tim er en fin lille terrier, der fødtes i 1935. Som sagt havde Kay Bojesen en svaghed for hunde. Det er desværre ikke dem alle der er sat i produktion.

Gyngehesten er en ægte klassiker, som blev designet i 1936. Den har sin plads på rigtig mange børneværelser, og vidner om holdbarheden i Bojesens designs.

Livgarderne dukkede op i 1940. De blev udviklet som en hyldest til Kong Christian X i forbindelse med majestætens 70 år fødselsdag.

Julemanden dukker op i 1948 men forsvinder så igen. Først i 2013 genintroduceres den af Rosendahl.

Aben er nok det mest kendte af alle Kay Bojesens træfigurer. Den er fra 1951 og pryder den dag i dag de fleste hjem i Danmark.

Bjørnen dukkede op i 1952, samme år som Kay Bojesen opnår status som Kongelig Hofleverandør.

Elefanten kom året efter i 1953. Tyk og godmodig, med bevægelige ben og snabel.

Sangfuglene blev oprindeligt ikke sat i produktion. De må have haft en særlig plads i hans hjerte, siden han tegnede så mange forskellige af dem. Heldigvis er mange af dem i dag blevet relanceret og vi kan forvente flere endnu.

Søpapegøjen er fra 1954 og relanceret i 2013. Den er, som Zebraen, håndmalet, hvilket teatermaleren Svend Johansen stod for.

Flodhesten opstår i 1955, og den adskiller sig ved også at have et praktisk formål. Det store gab blev brugt til at holde styr på designerens blyant.

Kaninen fra 1957 er den sidste træfigur fra designeren hånd, inden han dør i 1958. Kaninen er mere raffineret og har flere bevægelige led end hans andre figurer.

Kommer der nyt?

Rosendahl har af Kay Bojesens arvinger, købt rettighederne til at fremstille de populære dyr. For Rosendahl har det indtil nu været naturligt at fortsætte den store succes, og der er da også en ganske betragtelig designarv at tage fra. Kay Bojesen fik i den grad succes med hans træfigurer, og en stor del af grunden hertil, skal findes i de retningslinjer han stillede op for sin egen designproces. Vi genkender med det samme de fine træfigurer, uanset hvor vi støder på dem. Kurverne er genkendeligt runde, og man får instinktiv lyst til at tage dem op i hånden. Om Bojesen havde forudset fascinationen blandt voksne, er ikke til at vide. Men der er noget smukt over at vi i dag, voksne som børn, fortsat drages af hans værker.

About The Author

Related Posts

Leave a Reply

Your email address will not be published.