Hvis dit tag skal have en særlig funktion til eksempelvis redskabsrum eller udestue, kan det godt være bøvlet med tegl og andre store tagtyper. Der findes dog en masse praktiske tagtyper, som egner sig præcis til netop udestuer og redskabsrum. Vi giver dig her et overblik over nogle forskellige tagtyper, som du måske aldrig har hørt om, men som du helt sikkert vil få gavn på flere måder.

Når du gerne vil lægge tag i arbejdsrum og udestuer, kan det faktisk gøres ret billigt, fordi disse tagtyper ikke består af noget voldsomt dyrt eller eksklusivt materiale – men de får arbejdet gjort.

Termotag til udestuen

Det ligger i navnet, men termotag hjælper med at holde varmen inde. Akkurat som i dit drivhus, om end varmen ikke er helt lige så intens. Termotag kan være ganske pæne at kigge op på fra udestuen af, da der i de særlige click-løsninger ikke er tydelige beslag eller skruer, som sætter en dæmper på udestuens design og indretning.

Man skal dog være opmærksom på, at der, som i enhver udestue du har været i, kan blive relativt varmt uden udluftning. Særligt om sommeren skal man huske at lufte ud, da der kan blive ret hedt. Til gengæld bliver regnen din bedste ven – det er sindssygt hyggeligt at sidde i udestuen med regnen silende ned på termotaget.

Trapeztag til arbejdsrum

Trapeztag er perfekte til udhuset eller fars redskabsrum, hvor det praktiske betyder mere end det visuelle. Det ekstremt hårdføre materiale er perfekt til danske arbejdsforhold. Udover arbejdsrum kan du også bruge det til carporte og andre udhuse, hvad end det er til halv eller fuld overdækning.

Det er let at montere, og så kræver det ikke indre isolering. Du skal derfor ikke bruge taget, hvis det er meget afgørende, at rummet holder varme, da det ikke er tagtypens primære funktion.

Bølgeplader til den kræsne

Hvis gennemsigtige plastløsninger ikke helt er dig, er bølgeplader en særdeles nem løsning at arbejde med. Det kræver ikke videre vedligehold, og du får et tag, som selv den kræsne kone kan holde ud at kigge på. Der trænger ikke lys igennem, og samtidig holdet det også relativt lydtæt, hvis du har brug for det. Det anbefales, at man benytter undertag, hvis man bruger bølgeplader.

About The Author

Related Posts